Punkteret dæk – sådan håndterer du det sikkert
Et punkteret dæk kommer altid på det værst tænkelige tidspunkt. Det vigtigste er, at du stopper sikkert, sikrer bilen korrekt og vælger den rigtige løsning – uanset om det er reparationskit, reservehjul eller run-flat.
Her får du en praktisk guide til, hvad du skal gøre, og hvornår det er tid at ringe efter hjælp.
Kort fortalt
- Stop et sikkert sted og undgå at køre videre på et fladt dæk.
- Kør aldrig videre på et fuldstændigt fladt dæk. Det kan ødelægge fælg og undervogn og give tab af vejgreb på få hundrede meter.
- Brug havariblink, tag refleksvest på, og sæt advarselstrekant (mindst 50 m på almindelig vej / mindst 100 m på motorvej).
- Mange nyere biler har reparationskit i stedet for reservehjul – det er en midlertidig nødløsning.
- Run-flat-dæk kan i nogle tilfælde køre videre i begrænset omfang.
- Reparation er typisk kun muligt ved små huller i slidbanen – ikke på dæksiden.
Stop sikkert og gør bilen klar
Dæktrykslampen er et advarselssignal, ikke en diagnose. Den fortæller, at et dæk mister luft, men ikke nødvendigvis hvilket dæk eller hvor hurtigt trykket falder. Sænk farten roligt og planlæg et sikkert stop.
Hvis du mærker, at bilen trækker, vibrerer, eller dæktrykslampen tænder:
- Sænk farten roligt og træk ind et sikkert sted (helst en rasteplads, p-plads eller bred rabat).
- Tænd havariblink.
- Sæt bilen i park/gear og træk håndbremsen.
- Få passagerer ud på den sikre side.
På motorvej bør du som udgangspunkt ikke skifte hjul i nødsporet, hvis det kan undgås. Kom væk fra trafikken, gå bag autoværn og ring efter vejhjælp. Hvis situationen føles farlig, så ring 112.
Sæt sikkerheden først: vest og advarselstrekan
Når bilen holder:
- Tag refleksvest på, før du går ud.
- Stil advarselstrekanten:
- Mindst 50 meter bag bilen på almindelig vej
- Mindst 100 meter på motorvej
- Placér den, så den kan ses i god tid af andre.
Dine muligheder: vejhjælp, reparationskit eller reservehjul
Vejhjælp
Har du vejhjælp via forsikring eller abonnement, kan de typisk:
- Skifte til reservehjul (hvis du har et)
- Lave en midlertidig løsning, så du kan komme videre
- Bugsere bilen, hvis dækket ikke kan reddes
Hvis du er i tvivl om sikkerheden ved at skifte selv, så ring efter hjælp.
Reparationskit (skum/pumpe)
Mange nyere biler leveres uden reservehjul og har i stedet reparationskit. Det kan virke ved mindre skader i slidbanen, men det er kun en nødløsning.
Det vigtige at vide:
- Dækket skal altid tjekkes efterfølgende på værksted.
- Skum virker ikke ved større huller eller skader i dæksiden.
- Mange værksteder vil ikke reparere et dæk, der har været fyldt med skum, fordi det kan gøre en korrekt reparation svær eller umulig. Det betyder ofte, at du ender med at købe et helt nyt dæk i stedet for en billig lap.
- Overvej derfor, om vejhjælp kan betale sig, hvis du står et sted, hvor det er muligt at vente sikkert.
Reservehjul
Hvis du har reservehjul, og det er et sikkert sted at skifte:
- Løsn hjulboltene let før bilen løftes.
- Brug donkraft på bilens korrekte løftepunkt.
- Monter reservehjulet og spænd i krydsmønster.
Har du et nødhjul (smalt reservehjul), er det kun til at komme videre. Kør forsigtigt, og få problemet løst hurtigt.
Run-flat-dæk: kan du køre videre?
Har din bil run-flat-dæk, kan du ofte køre videre i begrænset omfang, så du kan nå et værksted.
Som tommelfingerregel:
- Op til ca. 80 km
- Maks. ca. 80 km/t
Det afhænger dog af dækket og skadens type, så kør kun det nødvendige og følg bilens anvisninger.
Kan dækket repareres – eller skal det skiftes?
Det afgør typisk, hvor skaden sidder, og hvor stor den er.
Dækket kan ofte repareres, hvis:
- Skaden sidder i slidbanen
- Hullet er relativt lille (ofte under ca. 6 mm)
- Der ikke er revner, buler eller tegn på indvendig skade
Dækket skal typisk udskiftes, hvis:
- Skaden er på dæksiden eller tæt ved kanten
- Der er buler, revner eller synlige tråde
- Du har kørt videre på et fladt dæk (det kan give skjulte skader i karkassen)
Må du køre med et punkteret dæk?
Som udgangspunkt nej. Et fladt dæk mister vejgreb, øger bremselængden og kan skade fælg og undervogn.
Det eneste “okay” scenarie er typisk:
- Kort og roligt til et sikkert sted, hvis trykket falder langsomt
- Begrænset nødkørsel på run-flat, hvis bilen er bygget til det
Sådan mindsker du risikoen for punktering
De fleste punkteringer sker pludseligt, men mange forværres af dæk i dårlig stand. Slidte, for gamle eller forkert pumpede dæk er mere modtagelige for skader og mister luft hurtigere.
Du mindsker risikoen ved at:
- Tjekke dæktryk jævnligt (og altid før lange ture)
- Kigge efter små skader, søm/skruer og revner
- Undgå at køre med lavt mønster eller gamle dæk
- Være opmærksom på kantsten og huller i vejen
- Undgå overbelastning af bilen, som øger presset på dækkene
Efter krisen: det skal du gøre, når du er kommet sikkert frem
Når du er kommet til værkstedet eller hjem, er der nogle ting, der sikrer, at du ikke står med samme problem igen – eller kører videre med en skjult risiko.
- Efterspænd hjulbolte: Har du selv skiftet hjul, bør boltene efterspændes korrekt på værksted kort efter.
- Tjek reservehjulet: Sørg for at reservehjulet igen er klar, har korrekt tryk og er i ordentlig stand.
- Nulstil dæktrykssystemet: Efter reparation eller udskiftning skal dæktryksovervågningen ofte nulstilles, så systemet lærer det nye tryk.
- Overvej dækpar: Hvis ét dæk skal udskiftes, bør mønsterdybden passe med det modstående dæk på samme aksel. Er forskellen for stor, kan det være nødvendigt at skifte et par for at sikre stabilitet og ens vejgreb.
Nyd ro i maven – få dækkene tjekket med CarSaver
De fleste punkteringer kommer pludseligt, men mange forværres af dæk i dårlig stand. Slidte, for gamle eller forkert pumpede dæk er mere modtagelige for skader og mister luft hurtigere. Et dæktjek kan derfor gøre en reel forskel, før det går galt.
Som CarSaver-medlem får du:
- Gratis værkstedstjek af dæk, bremser og centrale sikkerhedspunkter
- To årlige hjulskifte, så du kører med de rigtige dæk i sæsonen
- Rabat på reparationer og udskiftning, hvis dækkene skal fornyes